Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Egen computer

  2. september 2022


BYOD = BRING YOUR OWN DEVISE


IT – digitale læremidler - BYOD BYOD = BRING YOUR OWN DEVISE Elevers brug af eget digitalt udstyr i undervisningen. Regeringen har som mål, at IT og digitale læremidler skal fremme og understøtte elevernes læring samt understøtte de faglige mål. I forlængelse af regeringens mål ønsker Sønderborg Kommune, at det bliver naturligt for eleverne at medbringe og anvende eget digitalt udstyr i den daglige undervisning. Et af Sønderborg Kommunes indsatsområder er brugen af digitale læremidler. De digitale læremidler skal anvendes som en naturlig og væsentlig del af undervisningen, hvor det fremmer elevens faglige udbytte, motivation, øger elevens mulighed for at udtrykke faglige overvejelser og kompetencer samt anvende personlige fremstillings- og udtryksformer. Pr 1. august 2014 er der derfor en anbefaling, ikke krav fra regeringen, Sønderborg Kommune og Nydamskolen, at eleverne medbringer deres egen digitale enhed (pc, tablet eller Mac). Herunder er en vejledning fra vores IT -konsulent i kommunen om, hvilket udstyr der bedst kan leve op til kravene om brugbarhed og holdbarhed.


Vejledning til forældre om bærbar pc til skolebrug Anbefalinger: Generelt:
Tre vigtige krav til en enhed er:
1. Mekanisk robust gerne metal ramme
2. Så lille og let at den kan være i en skoletaske (13” til 15”)
3. Lang batterilevetid. Det er en fordel hvis en pc indeholder SSD harddisk da disse arbejder meget hurtigt.

af enheden: PC:
En solid pc, der kan holde til den daglige transport mellem hjem og skole. Det er ikke nødvendigt, at eleverne medbringer en meget kraftfuld spil-computer. En helt almindelig standard-maskine af den slags, der jævnligt er på tilbud, dækker behovet i forbindelse med skolearbejdet. Skærmen bør have en størrelse på 13-15 tommer. Styresystemer bør være Windows 10 og 11. Det er et krav, at computeren er i stand til at koble op mod skolens trådløse netværk, der er af typen ’g/n ’eller AC standard. Batterilevetiden bør minimum svare til elevens skoletid (antal lektioner).


Vi oplever at PC (Windows) maskinerne er nemmere at håndtere i dagligdagen, til prøverne og at vi nemmest kan hjælpe og servicere eleverne på Windows platformen.


Apple Macbook:
Apple Macbooks med 13-15” skærm, 4 GB ram, 500-1500 GB harddisk (eller hurtig ssd-disk) Det er et krav, at Macbook’en er i stand til at koble op mod skolens trådløse netværk, der er af typen ’g/n’eller AC standard. Batterilevetiden bør minimum svare til elevens skoletid (antal lektioner).
Tablets og chromebooks


Disse enheder kan være meget vanskelige, at hjælpe eleven med når der anvendes digitale læremidler i dagligdagen.

Chromebooks kan bla. ikke anvende Office 365 i downloadet version og giver andre begrænsninger/udfordringer.
Men vær opmærksom på:

Hvis enheden er en Apple Macbooks, Linuxbaserede pc eller tablet - at nogle af de digitale læremidler skolen benytter, er lavet til Windows-pc’er og kan ikke benyttes i andre miljøer. Husk, at Ipad ikke kan benytte USB og Flash, som bruges på mange hjemmesider. Det kan besværliggøre elevens arbejde at anvende tablet, Apple mac og chromebooks i forbindelse med afvikling af de skriftlige afgangsprøver i 9.klasse.


Vær at vide om iPads
IPads understøtter ikke USB stik kan ikke udvides med hukommelse og har ikke mulighed for at bruge Adobe Flashplayer på hjemmesider. Den er heller ikke god til at arbejde sammen med Windows miljø, så som deling af dokumenter og filtype associering mellem disse to systemer.


Software på enheden
Tekstbehandling fx: Microsoft Office, eller Office 365(som eleverne har adgang til), dette gælder også for Mac.
De fleste undervisnings og hjælpemiddelsprogrammer designet til Windows (PC).
Disse vil oftest anvende et eller flere af nedenstående programmer: PDF-reader, Java, Flashplayer, Shockwaveplayer.
Enheden skal desuden være udstyret med et antivirusprogram. Fx Microsoft Security Essentials, der kan hentes gratis på nettet eller en betalingsbaseret antivirus.


Afhængig af klassetrin kan der være brug for, at eleven skal have mulighed for selv at installere programmer på pc’en, altså have administrator-rettigheder på deres enhed. Derfor er det en fordel at eleverne kan koder til deres egne pc´er


Ekstra tilbehør
I flere fag arbejdes med audiovisuelle produktioner. Til det brug bør eleverne råde over et headset med mikrofon, da de digitale læringsplatforme anvender video og podcast. Det skal understreges, at der ikke er behov for et dyrt headset af den type, der bruges til spil.


Sønderborg kommune og skolens elever har adgang til skolebordet, hvor man som bruger kan hente op til 5 licenser af office365 gratis. Man skal altså ikke tilkøbe office, når man køber en mac eller pc.. Skolens IT- vejleder og tilsyn kan være eleverne behjælpelige med at få office365 korrekt installeret. Og give råd og vejledning til elever om brug af enheden, samt installering af hjælpeprogrammer.


Morten Larsen/Martin Havn
Nydamskolen