Høringssvar: Kvalitet i dagtilbud og skoler

Høringssvar marts 2017 –

Skolebestyrelsen og MED-udvalget er enige om nedenstående fælles høringssvar.

Afslutningsvis har bestyrelsen sidst i skrivelsen to yderligere bemærkninger til forslagene.

Nydamskolen

Kvalitet i dagtilbud og skoler.

En helhedsplan

Generelt:

Tidligere har Sønderborg Kommune sat større udviklingsprojekter i gang på udvalgte områder som. Isoleret set gode intentioner og udviklingsprojekter, der dog af mange årsager ikke har medført de ønskede resultater på området udsatte børn og unge.

Helhedsplanen 2017 har en styrke i, at den sammentænker indsatser på hele området fra 0. – 18. år. En anden styrke er, at den lægger op frihedsgrader for den enkelte institution i udmøntning.

Økonomi:

Overordnet set er det godt, at kommunen vil øge kvalitet og investering i børne- og ungeområdet.

Det kan dog være svært at gennemskue den reelle økonomi bag alle forslagene. Vi har vores tvivl om de beregnede omkostninger er dækkende. Det er desuden svært at vide, hvad vi mister i forhold til det, vi evt. får, idet konsekvenser af de 30 mill. i omprioriteringer ikke er tydelige nok.

Forslag: Der laves en mere overskuelig opsætning af udgifter og omprioriteringer for hvert indsatsområde med påtænkte kendte/forventede konsekvenser indføjet.

Vi undrer os over, at man vil sætte fokus på mellemtrinnet uden, at der investeres eller omprioriteres i området.

Forslag: Der afsættes pulje til forsøg med nye, spændende tiltag på området praksisorienteret læring i mellemtrin.

Vi trækkes for inklusionsmidler i indskolingen, midler der på Nydamskolen ikke eksisterer. De er brugt og bundet inden de trækkes. Dermed mister vi midlerne flere gange.

Nydamskolen bruger en halv million mere på den årlige segregeringsbetalingen end skolen tildeles samlet til inklusion og segregering.

Forslag: Det er afgørende, at der tages stilling til, at skolernes segregeringsbetalingen ikke kan fortsætte uændret efter opstart af kvalitetsprojektet. Denne opgave må løses centralt.

De enkelte anbefalinger:

Øget drengepædagogik i børnehaverne.

Det er positivt, at man har fokus på at forlange noget mere af drengene og at dette underbygges af en pædagogik, der retter sig mod drengene. Endvidere er det godt, at dette fokus også flyttes til børnehaven, så der er fuld opmærksomhed begge steder.
Det er meget positivt, at man ser på en pædagogik, der også kan komme pigerne til gode, så de også vil blive nyudfordret.
Forslag: Det bør indarbejdes, at man skal ansætte ud fra, at børnene så vidt muligt møder lærere og pædagoger af begge køn, idet dette også kan være med til at underbygge den nævnte pædagogik.

Pædagogen tilbage til børnene.

Generelt vil alle institutioner kunne frigøre tid til børnene, hvis krav om dokumentation ændres.
Forslag: Flyt det fokus over på alle institutioner, så frisættes mere på dette område. Sikre fælles elektroniske arbejdsplatforme for at opkvalificere passagerne.

Fokus på mellemtrin.

Ideen er fin, men emnerne er en forventning til alle trin. Hvis fokus skal flyttes til mellemtrin, så skal det konkretiseres og understøttes.
Forslag: Gør flere af de mange praktiske forløb og uformelle læringsmiljøer i kommunen obligatoriske for mellemtrinnet i samarbejde med husene og løs transportudfordringer fra centralt hold.
Forslag: Udvikle eksemplariske forløb i anvendelsesorienteret læring i mellemtrinnet og opkvalificere eget personale. Der er ikke behov for flere specialister her.

At der kun ansættes ekstra i indskolingen kan give en brat overgang til mellemtrinnet for børnene, såfremt der fortsat er behov for støtte/inklusionsarbejde.
Ændringsforslag: Inklusionsarbejdet i indskolingen må kunne trappes ned sidst i indskolingen, og de frigjorte midler bruges i 4. årgang til ekstra pædagognormering i denne årgang.

Volumen i udskolingen.

Tankerne med samarbejdet om valgfag/linjer er god øger helt sikkert mulighederne for forskellige typer af læring for eleverne.
Forslag: Fællesindkøb af større ting til linje-valgfagsarbejde kunne også være en god ide.
Rammerne for det forpligtende samarbejde er dog stadig noget uklare for os. Derfor er det svært at svare kvalitativt på det samlede udspil.
Spørgsmål: hvordan og i hvilket omfang er man konkret forpligtet i en samarbejdsaftale? Hvor stort / småt er det krævede mindste fælles i skolevæsenet?

Det ville være en forudsætning, at ordningen med det gratis buskort fortsætter.
Forslaget kan komme til at betyde, at vi kan fastholde flere af de store elever i folkeskolen, så de ikke tager på efterskole.
Det bør være en forudsætning, at ledelsen bibeholdes på den enkelte skole, idet samarbejdet vanskeliggøres, hvis der ikke er en lokal ledelse.

Madordninger afprøves.

En god ide, som både kan være til gavn for alle at få afprøvet mere konkret. På Nydamskolen overtager SFO den del, for de mindste. Til de større elever vil vi forsøge at lægge opgaven ind i madkundskab.

En lærer og en pædagog i alle undervisningstimer i (0.) 1. - 3.  kl.

Forslaget er en klar forbedring i forhold til nu. Det vil med de rette personer og det rette samarbejde kunne forbedre inklusionsarbejdet mm. væsentligt. De økonomiske betænkeligheder er nævnt i indledningen, men vi vil gentage, at segregeringsbetalingen, som den er nu for skolerne, ikke kan fortsætte i den nye model.
Det faglige og sociale arbejde omkring en klasse kan ikke og bør ikke skilles skarpt ad, selvom ansvaret for hovedopgaver godt kan fordeles.
Ændringsforslag: Der bør være fleksibilitet i forhold til fordelingen af opgaver lærer og pædagog imellem, ligesom der bør være muligt at fordele de nye pædagogressourcer ”skævt” i afdelingen efter behov.
Det kan give en brat overgang til mellemtrinnet for børnene, såfremt der fortsat er behov for støtte/inklusionsarbejde.
Ændringsforslag: Inklusionsarbejdet trappes ned, således, at der også er pæd.ressourcer i 4. årgang

Spørgsmål: Hvordan støttes børnene i SFO’en om eftermiddagen. Er der tiltænkt dem nogle flere midler?
Spørgsmål: Hvorfor begrænses ledelsesretten lige på dette område?
Spørgsmål: Er bindingen af ressourcer til pædagogen ikke i modstrid med anbefaling 15?

Forældreinvolvering.

Umiddelbart kan det undre, at der ikke er mere konkret i dette punkt. Der er en ”trend” i dag til at pendulet svinger og at der er mere fokus på, at den grundlæggende opdragelse og sociale læring finder sted hjemme. Uanset hvad forældre gør. Derfor bør også Sønderborg også fokusere mere på denne ressource. Så institutionerne kan følge op på den del og ikke, som ofte nu - løse en stor del af den opgave.
Det er naturligt at involvere forældre mere gennem mere ansvar og mere kompetence.
Det vil være en nødvendighed for bestyrelser at vidensdele på, hvordan vi skaber et større forældreengagement omkring skolen.

Spørgsmål: Hvor stor forskel vil vi acceptere i Sønderborg i de enkelte institutioner? Hvor meget fælles vil vi kræve?

Pladsanvisning – digital booking.

Distriktsinddeling med forpligtende samarbejde.

Rammerne for det forpligtende samarbejde er uklare for os. Derfor er det svært at svare kvalitativt.
Spørgsmål: hvordan og i hvilket omfang er man konkret forpligtet i en samarbejdsaftale? Hvor stort / småt er det krævede mindste fælles i skolevæsenet?
Tanken om et tværgående team er rigtig god og længe efterspurgt.

Forslag: Det vil blive nødvendig at ansætte / eller vælge en koordinator, der kordinerer arbejdet for det nye tværgående team, så det ikke bliver den enkelte skole, der skal kordinere div. møder og kalender mm.
Spørgsmål: Er dette en bagvej ind til fælles ledelse på skoleområdet?
Spørgsmål: Hvordan sikrer man fra central hold, at de mindre skoler ikke drukner i samarbejdet med de større skoler?

Overgang til SFO 1. marts.

Umiddelbart synes det som en god idé, at børnene starter tidligere i skolen, så de kan vænne sig til de nye omgivelser. Selvfølgelig er der store udfordringer, hvor der er mange børnehaver tilknyttet til en skole.

Spørgsmål: Kan den ønskede forbedring af passagen nås ved at marts-april er en obligatorisk besøgsperiode og ikke en fuldtidsperiode?

Set fra et forældreperspektiv kan det dog være svært at forstå argumentet med, at man gerne vil undgå skoleudsættelse ved at lade børnene starte tidligere i skolen.

Spørgsmål: Hvad forstiller man sig, at skolen kan tilbyde i forhold til skoleparathed, som børnehaven ikke ville kunne tilbyde fra marts til maj.
Hvis børnehavebørnene skal i SFO 1 marts burde normering være den samme for hele perioden den 1.marts til den 31.juli.
Spørgsmål: Hvem har ansvaret for mål og handleplan for samarbejdet i perioden. Spørgsmål: Hvem har ledelsesansvar overfor brobygningspædagogerne.
Starttidspunktet for anbefalingen er sat til 1. marts 2018. Det er vanskeligt at implementere, da samarbejdet med børnehaverne starter i september året inden, de skal starte i SFO 1.maj.
Start på fuld tid i SFO binder SFOpædagoger mere og ændrer på de nuværende samarbejdsmuligheder med skolen.

Forslag: Tidspunktet for evt. opstart rykkes

 100% dækningsgrad i dagpleje, gæstedagpleje i daginstitution og ens forældrebetaling.

 Datainformeret ledelse.

Set i lyset af ”pædagogen tilbage til børnene”, så skal dette forslag i praksis betyde, at forvaltningen frigiver ledelsestid i institutionerne ved at overtage opgaven med at finde de relevante og nødvendige data, samt stiller sig til rådighed omkring forståelse og tolkning af disse data samt afklaring af forventninger. Det er en god ting :-)

Virksomhedssamarbejde og øget vejledning i de unges uddannelsesvalg.

Geografisk er det vanskeligt at finde og engagere lokale virksomheder i Nydamskolens nærområde. Vi vil derfor forslå at der laves en central fælleskoordinering hvor tilbud fra større regionale virksomheder samles. Også så det ikke primært bliver offentlige virksomheder der stiller praktikpladser til rådighed.

Uddannet personale i dagtilbud og skole.

Specialviden er vigtigere end specialinstitution.

Den viden og den daglige pædagogik, som findes i specialinstitutioner, er ikke altid let at overføre på almenområdet, idet hvert område arbejder indenfor meget forskellige rammer og under forskellige vilkår. Alene gruppestørrelserne er en væsentlig anden rammesætning, når ting skal implementeres.
Vi mener, at overskriften mere burde signalere, at vi skal kombinere disse to ting, så man i højere grad samarbejder og i praksis udveksler viden mellem de to områder (special- og almenområdet) samt, at inklusion generelt løses bedst ved at have fokus på det store klassefælleskabs evne til netop at kunne inkludere (og netop det afsæt kræver også specialviden.)

Målet bør ikke nødvendigvis være at erstatte specialinstitutionerne, men bør måske i højere grad være at udbygge samarbejdet, så begge områder lærer af hinanden og styrkes.

Bestyrelsen har følgende tilføjelser til fællessvaret:

           Punkt 4 – Volumen i udskolingen

Forslag: Vi foreslår en obligatorisk ugentlig tværgående enkeltdag med valgfag/hold mm.
Det minder lidt om efterskoletankegangen. Det kan give god energi til eleverne, at de er sammen med en lærer en hel dag, som brænder for sit fag.

En fast linjefagsdag i det forpligtende samarbejde vil gøre afviklingen af de øvrige fag lettere, idet enkelte elever ikke skal forlade undervisningen de øvrige dage for at tage på særlige ture med deres linjefagsklasse. Valgfagsdagen kan også indeholde tværgående holddeling generelt og andre ud af huset aktiviteter på tværs.

            Punkt 14 - Uddannet personale i dagtilbud og skole.

Det er naturligvis en fordel, hvis alle har den fulde og fornødne uddannelse, men i visse situationer kan der være brug for mindre kompetencer – en ekstra hånd. Der kan også være behov for andre kompetencer/uddannelse end den standardiserede.

På Bestyrelsens vegne og MED-udvalgets vegne

Tommy Fischer                                                        Michal Pedersen

Bestyrelsesformand                                                        Skoleleder