MENU
Aula_close Layer 1

Høringssvar: Tildelingsmodel 2020

Høring: Ny tildelingsmodel jan. 2020 på skoleområdet i Sønderborg Kommune 

 

Indledning – Høringssvar Nydamskolen 

 

Processen har været involverende og god. To workshop med fokus på principper har været fint. Processen i økonomifasen for den enkelte skole ud fra de konkrete tal har været urimelig og uden tilstrækkelig kvalitet. Fra tallene blev udmeldt til ledelsen skulle beslutte og indstille antal afskedigelser, ansættelser gik der under en uge. I den periode skulle skolen forholde sig til 4 forskellige udmøntninger af modellen. Det giver stor usikkerhed for medarbejdere, bestyrelse og ledelse. I det hele taget er det et stort dilemma at tro på demokrati i en høringsfase, der slutter i juni, samtidig med, at afskedigelser og ansættelser skal besluttes i allerede i marts. Erfaringsmæssigt skal netop en sådan proces have tid og ro. Implementeringen må ikke ske på bekostning af kvaliteten i kerneopgaverne.  Overordnet set anbefaler skolebestyrelsen, at man ikke forhaster sig med at få skabelonen for tildeling afsluttet, men i stedet sikrer sig, at de store linjer som minimum kommer på plads. Vi appellerer kraftigt til at denne nye skabelon for tildeling ikke indføres midt i en budgetperiode. 

 

Høringssvar til: Ny tildelingsmodel jan. 2020 på skoleområdet i Sønderborg Kommune 
 

Høringsfristen er d. 5 april 2019 kl. 12.00. 

 

Kommentarer til grundprincipperne i den nye tildelingsmodel, jf. s. 6-9. 

Principperne med de tre kategorier er i sig selv ok.  

 

Men en udmøntningsmodel, med klassestørrelsen som hovedprincip i fordeling af midler, giver alt for store og uhåndterbare spring. (Elev nr. 25 udløser +/- 800.000kr) Modellen er nød til at basere sig på en mere lineær udformning. 

 

Det tyder på, at modellen er underfinansieret, når der er indarbejdet en forhøjelse af lærernes gennemsnitlige underv.timetal ud over det aftalte på 720 t. Vi forventer, at kommunen følger de mellem arbejdstager- og arbejdsgiveraftalte spilleregler.  

Kommentarer til fordelingen mellem de tre puljer: basistildelingen, segregeringsdel og inklusionsmidler, jf. s. 6-9.  

 

Basistildelingen: 

Er et godt princip. 

Alle skoler skal kunne drive skole og modellen skal i tildelingen til basis sikre dette. Det gør den ikke nu. Vi ønsker en model, hvor alle skoler i basistildelingen ender lige meget i grøn og ingen i rød. 

Segregering. 

 

Vi er utrygge ved, at man kalder et fordelingsprincip efter VIVE-tal for baseret på evidens, når den statistiske sikkerhed kun er 49 procent. Derfor skal de heller ikke fylde 100 procent i en fordelingsnøgle. Hverken ved segregering eller inklusion. 

 

Generelt må der tages stilling til vedr. segregering om det er rimeligt, at en distriktsskole skal betale for elever, som en anden skole har indstillet til segregering. (Ved evt. forældreflytning) 

 

Elever, der indstilles til segregering før skolestart, f.eks. fra specialgruppe i børnehave, fra friskoler, fra specialbørnehave mm., bør løses fra centralt hold. 

 

Inklusion 

Der er i den nye model ikke tilført flere midler til inklusion, og der er taget midler ud til enkeltintegration. Der mangler ressourcer i dette område, idet alle skoler har udfordringer på området. Hvis de aftalte 720 t. gennemsnitlige undervisningsklokketimer for lærere lægges ind i modellen, så mangler der et stort millionbeløb i inklusionspuljen.  

Færre midler til inklusion samtidig med en forventning om, at flere elever kan inkluderes i almenområdet, hænger ikke sammen. 

Kommentarer til forslaget om fordelingen mellem de ”grønne” og ”røde” skoler fremadrettet, jf. s. 23. 

Det er et godt princip. Derfor skal alle skoler være lige meget i grøn og ingen i rød. Vi kan ikke tilslutte os en model, der starter med 10 skoler i rød og andre skoler i massiv grøn. Alle skal starte nogenlunde ens i grøn. 

Bemærkning til skolefritidskoordinator på alle skoler med overbygning, jf. s. 24. 

 

Vi skønner ikke, at behovet i vores lokalområde berettiger til det. 

Kommentarer til forslaget om residualen på specialområdet, jf. side 32. 

 

Disse midler skal blive i specialområdet, fordi: 

 

  1. der nu er besluttet løbende visitering. Derfor vil der også løbende skulle justeres på tildeling. 

 

  1. det er et politisk ønske, at flere skal tilbage til almenområdet både vha. enkeltintegreret støtte  

 

  1. der ønskes ændringer omkring samspil mellem almen- og specialområdet ved blandt andet at få specialviden ud til almenområdet. Det kræver ekstra ressourcer i specialområdet, når medarbejderne sendes ud på andre skoler.  

 

Et residual på almenområdet bør tilfalde inklusionsområdet. 

Kommentarer til forslaget på indfasning over 3 år af den nye tildelingsmodel på skoleområdet, jf. s. 39. 

 

I 2012 blev der slået en streg i sandet vedr. segregering. Vi forstår ikke, at segregeringsantallet nu også baseres på eleverne fra før 2012, Hvis dette fastholdes er det nødvendig med en udligningsordning, som modellen også har – men den skal også fortsætte ud over det tredje år, såfremt en skole er udfordret af historiske tal fra før 2012. 

Andre bemærkninger til den nye tildelingsmodel. 

 

Generelt er skolen utryg ved regnearket, som er vanskeligt at gennemskue og se sammenhængen i. 

 

Modellen er reelt underfinansieret. Såfremt forudsætningen med det gennemsnitlige undervisningstime tal for lærerne på 720 klokketimer lægges ind i modellen,, så mangler der f.eks. et meget stort millionbeløb i inklusionstildeling. 

 

Det tyder på, at vi ikke har den rette skolestruktur (økonomi) til at sikre kvaliteten i hele skolevæsenet på lang sigt.  

 

Elevudgiften pr. elev i Sønderborg ligger under landsgennemsnittet – men forældrenes ”udfordringer” ligger ud fra VIVE over landsgennemsnittet (4,3 – 4,7). Der er derfor I Sønderborg, som afsæt, et sværere udgangspunkt. 

 

Overordnet må man forsøge at sikre, at en ny tilldelingsmodel ikke ender i mere sygefravær / dårligere arbejdsmiljø. 

 

Budgetrammen i modellen skal tage højde for inflation 

 

At låse elevtal nu er kun en løsning på kort sigt. Indfasningsperioden bør være længere og implementeringen bør derfor udsættes. 

 

Det er positivt, at modellen stadig er en tildelingsmodel og ikke en udmøntningsmodel. 

Dette må også gælde ledelsestid.  

Generelt er behovet for ledelse stigende med de mangeartede opgaver, der forventes løst, hvilket tildelingen ikke afspejler. 

Det er godt, at alle skoler er sikret en fuldtids skoleleder. 

 

Vi mangler en hurtig udmelding om procedurerne vedr. den nye pulje til enkeltintegration, såfremt den træder i kraft august 2019 

 

Høringssvarene kan indsendes til: agre@sonderborg.dk 
Det indsendte høringssvar skal gerne identificere afsender i dokumentets titel.