Bestyrelsesmøde

2022

25. 01 2022

16.30 – 18.00

Afbud:

Fraværende:

Godkendelse af referat:

16.30 – 16.45

Efterretninger – max. 20 minutter

1. Formand:
2. Skoleleder:
3. Nyt fra FRO:
4. Nyt fra udvalg

16.45 – 17.05

Emne: Folkeskolernes kvalitetsrapport 2021/22

Opgave: Fokus på, om der er særlige opmærksomhedspunkter i kvalitetsrapporten, som skal drøftes på dialogmødet  med det politiske udvalg. Der er endnu ikke kommet en dato.

Vi skal være obs på, at det er med et nyt politisk udvalg og en ny skolechef, så mødet kan også bruges til at skabe fokus på Nydamskolens fokusområder. Formanden fra betyrelsen deltager.

Bemærkninger: Se vedlagte bilag

Tovholder: SK

Proces: Fælles drøftelse

Beslutning: Rasmus vil gerne med, hvis han kan. Stine udsender dato til bestyrelsen.

17.05 – 17.15

Emne: Corona situationen

Opgave: Oprids af de gældende retningslinjer samt test mm.

Bemærkninger: Status; der har pt været 29 smittede elever og 11 smittede personaler.

Tovholder:

Proces: Fælles
Beslutning:

17.15 – 17.30

Emne: Skolefest d. 28/4 og teater

Opgave: 5. årgang som står til at skal spille teater til skolefesten, har udtrykt bekymring om at bruge en masse krudt på teater i det store forum, som så risikerer en aflysning. Drøftelse af forskellige scenarier.

Bemærkninger:

Tovholder: SK

Proces:

Beslutning: 5. årgangs team vælger formen på teateret. Der er ingen forpligtigelse i forhold til at vise et stort teater til skolefesten.

17.30-17.50

Emne: Præsentation af budget til øvrig drift kalendeår 2022

Opgave: Godkendelse af budgettet

Bemærkninger:

Tovholder: SK

Proces:
Beslutning: Budgettet er godkendt

17.50 -18.00

Ud af huset – (Aktiviteter i aviser, hjemmeside, nyhedsbrev, branding.)

Bestyrelsens månedskommentar:

Eventuelt:

Skolefesten:

Hver årgang skal have et ansvarsområde. Det kan være faste områder for hver årgang, så det ruller. I år er der fokus på tværs af årgangen. I år kan man undvære at lave pynt, men lave en aktivitet i stedet for.

Kommende punkter:

Skolefesten

1. Indledning

Folkeskolens kvalitetsrapport er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling på den enkelte skole.

Kvalitetsrapporten danner grundlag for dialog omkring kvalitetsudviklingen i folkeskolen: 

• I kommunalbestyrelsen

• Mellem kommunalbestyrelse og den kommunale forvaltning

• Mellem forvaltning, de enkelte skoleledelser og skolebestyrelser om skolens kvalitetsudvikling

• Mellem skoleledelser og det pædagogiske personale om elevernes faglige og social udvikling.

Rapporten udarbejdes hvert andet år og er et tilbageblik på læring, trivsel og udvikling for skolevæsnet skoleåret før dens tilblivelse. Denne rapport omhandler derfor skoleåret 2020/2021.

Rapporten bygger på data fra undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem samt trivselsundersøgelserne blandt alle folkeskoleelever i Sønderborg Kommune og egne databaser for blandt andet personalets sygefravær.

Et bredt politisk flertal i Folketinget indgik den 1. juni 2021 en aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser.

Aftalen blev indgået med baggrund i coronakrisen og giver en række frihedsgrader til skoler og kommuner i skoleåret 2021-2022. Med aftalen får kommunerne mulighed for, at undlade at udarbejde den lovpligtige kvalitetsrapport for folkeskolerne i skoleåret 2021/2022.

På baggrund af Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning den 11. august 2021, er det overordnede tema for kvalitetsrapporten ”Inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer”, herunder data for trivsel, fra special- til almenområde, fravær, faglig vejledning, fokus på SFO-kvalitet samt overgangen til ungdomsuddannelser.

Kvalitetsrapporten sendes ud til folkeskolerne forud for dialogmøderne i januar 2022. Kvalitetsrapporten behandles på Børne- og Uddannelsesudvalget februar 2022 og sendes til godkende af Byrådet marts 2022.

Proces for opfølgning

Der er d. 29. oktober 2021 indgået en politisk aftale om at bidrage til en stærkere evalueringskultur i folkeskolen og skabe gennemsigtighed i testene for elever, forældre og lærere. 

Denne aftale består af en række initiativer som træder i kraft fra skoleåret 2022/2023, herunder at kvalitetsrapporten på skoleområdet afskaffes og erstattes af en årlig skoleudviklingssamtale.
 

Nedenstående figurer illustrer derfor processen frem til 2022/2023, hvor ovenstående initiativer iværksættes.

Tabel 1: Fastlagte samarbejdsflader mellem skole og forvaltning

Et af skolereformens tre nationale mål er at styrke elevernes trivsel. Undervisningsministeriet gennemfører i den forbindelse én årlig, obligatorisk trivselsmåling i folkeskolen for eleverne til og med 9. klasse inklusiv specialskoler. Trivselsmålingen gennemføres som led i undervisningen og blev gennemført i foråret 2021.

Trivselsmålingen består af en spørgeramme på 20 spørgsmål til eleverne i 0.-3. klasse og 40 spørgsmål for eleverne i 4.-9. klasse. Der svares fra 1- 5, hvor 1 er den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.
For begge spørgerammer gør fire temaer sig gældende:

• Indikator 1: Social trivsel.
  Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.
   
• Indikator 2: Faglig trivsel.
  Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.
• Indikator 3: Støtte og inspiration.
  Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerens hjælp og støtte.
   
• Indikator 4: Ro og orden.
  Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

I tilknytning til trivselsmålingen har Sønderborg Kommune tilvalgt spørgsmål om undervisningsmiljøet, så trivselsmålingen og den pligtige kortlægning af undervisningsmiljøet kan gennemføres som én samlet undersøgelse.

Indholdet i trivselsmålingen er udviklet med baggrund af en ekspertgruppe om elevers trivsel.

Rapporterne fra trivselsmålingerne kan bruges til opfølgning på klasse-, skole- og kommuneniveau. Der gengives ikke de enkelte elevers svar, dvs. besvarelserne er anonymiserede.

Graf 1: Udvikling i en treårig periode på den samlede generelle trivsel i Sønderborg Kommune sammenlignet med landstal.

.

Graf 2: Social trivsel fordelt pr. skole samt Sønderborg Kommune gennemsnit.

Graf 3: Faglig trivsel fordelt pr. skole samt Sønderborg Kommune gennemsnit.

Graf 4: Støtte og inspiration fordelt pr. skole samt Sønderborg Kommune gennemsnit.

Graf 5: Ro og orden fordelt pr. skole samt Sønderborg Kommune gennemsnit.

3. Inkluderende fællesskaber

Arbejdet med inkluderende fællesskaber i folkeskolen har rødder i to internationale aftaler:

• Salamanca-erklæringen fra 1994 om at alle børn har ret til at gå i skole. Erklæringen er underskrevet af 94 lande, heriblandt Danmark. 
   
• FN-konventionen for mennesker med handicap, som Danmark har tiltrådt den 13. juli 2009. Ifølge FN-konventionen skal deltagerstaterne sørge for et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer. Det er blandt andet vigtigt, at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem.

Ud over disse aftaler, arbejder Sønderborg Kommune med inkluderende fællesskaber ud fra ”Kvalitet i dagtilbud og skole – en helhedsplan for dagtilbud og skole” og ”Sammenhængende børne- og ungepolitik – Ambitioner i øjenhøjde”, om, at der er udviklingsmuligheder for alle børn og unge.

Med dette som grundlag, arbejdes der målrettet med at søge flere løsninger i almenområdet frem for at segregere elever i specialtilbud. Der arbejdes ud fra et mindset om, at ”børn og unge er mere ens end de er forskellige” samt at hvis børn og unge ikke lærer/udvikles på den måde, der undervises på, må der undervises på en anden måde.

På skoleområdet, indbefatter det:

• At der skal være øget fokus på alle elevers faglige udvikling og trivsel, som sker i et inkluderende læringsfællesskab i almenområdet.
• At det skal være tydeligere, hvordan almenområdet skal understøtte elevernes forskellige behov.
• At flere børn/elever skal være en del af almenområdet med ressourcer.

I takt med at antallet af specialelever reduceres årligt, frigives der økonomiske midler. Det blev besluttet af Byrådet d. 27. juni 2019, at disse midler forbliver på området til understøttelse af inklusionsarbejdet de næste 4 år.

For at kunne arbejde konkret med bevægelsen fra special- til almenområdet og følge den frem mod 2025, fokuseres der på strategiske inklusionsindsatser.

Lokale inklusionsindsatser understøttet af den centrale pædagogisk pulje

I forhold til udmøntningen af inklusionsmidlerne i den pædagogiske pulje, har skolerne i skoleåret 2020/21 haft mulighed for, at ansøge om midler til indsatser, der understøtter arbejdet med passagen fra dagtilbud til skole. I skoleåret 2021/22 udvides strategien til også at omfatte indskolingen og passagen til mellemtrinnet. I skoleåret 2022/23 forventes strategien at udbygges til også at omfatte passagen til udskolingen.

Alle inkluderende indsatser skal være målrettet fællesskabet (gruppen, klassen, årgange m.m.), således at den faglige og sociale trivsel styrkes. Formålet er at sikre den bedst mulige skolestart samt give øgede deltagelsesmuligheder for alle elever frem for segregering.

Der blev i 2020/2021 bevilliget til 10 projekter, fordelt på 7 skoler:

• Dybbølskolen med 1 projekt: Passagen mellem dagtilbud og skole
• Nydam Skolen med 2 projekter: Materiale til ASF klasse og inkluderende fællesskaber i 0 kl. (NEST)
• Hørup Centralskole med 1 projekt: Skovklasse
• Ulkebøl Skole med 2 projekter: Passage og inklusion og holddeling
• Gråsten Skole med 1 projekt: Inkluderende fællesskaber i 0. klasse.
• Nybøl Skole med 2 projekter: Passagen mellem dagtilbud og skole og læringsstile
• Broager Skole med 1 projekt: Passagen mellem dagtilbud og skole.

Etablering af forskellige mellemformer, herunder NEST-klassen samt tvillingeklasser

En del af inklusionsmidlerne anvendes til enkelte skolers indledende arbejde med etablering af mellemformer. Mellemformer er hverken almindelig skole, specialklasse eller specialskole, men netop noget imellem den almene pædagogik og specialpædagogikken, og kan være mange forskellige typer af ordninger.

Sønderborg Kommune har strategisk fokus på NEST og Tvillingeklasser som mellemform. Målet med mellemformerne er at skabe øgede deltagelsesmuligheder i almenområdet samt udslusning for børn i specialtilbuddene.

I forbindelse med kommende skolestart i foråret 2021, er der på Nydam-Skolen etableret en NEST–klasse på 0. årgang målrettet elever med autisme. Klassen er op til 16 elever, hvoraf der er fire elever med autisme. Elevtallet øges over en årrække. Etableringen sker i samarbejde med Århus Kommune og deres modelskole Kathrinebjerg Skolen. Erfaringerne her viser, at såvel børn med og uden autisme profiterer af den specialpædagogiske tilgang og praksis.

I forbindelse med kommende skolestart i foråret 2021 er der etableret tvillingeklasser på to skoler med specialklasser. Der er strategisk fokuseret på 0. årgang, hvor der på tværs af almen- og specialområdet organisatorisk og pædagogisk arbejdes tæt sammen, således at børn med og uden specialpædagogiske behov kan være en del af samme børnefællesskab med mulighed for, efter behov, at være i mindre fællesskaber (holddeling).

Begge mellemformer vil udbygges i takt med de kommende skoleår.

Derudover er der på de enkelte almenskoler organiseret forskellige lokale mellemformer, der understøtter grupper af elever f.eks. to-sprogede elever med behov for specialundervisning, børn med fysiske handicap eller børn med udviklingsforstyrrelser. De lokale mellemformer er indsatser, der kan medvirke til at forebygge segregering og skal derfor ses som forebyggende foranstaltninger i almenområdet.

Alle strategiske inklusionsindsatser følges af PPR og/eller inklusionsvejledere, ligesom forvaltningen er i dialog med alle skoler, for at følge progression, retning samt erfaringer der med fordel kan videndeles ud i organisationen.

Tildeling til forventet antal segregerede elever sker ud fra VIVE's statistiske materiale. Beløbet beregnes som den gennemsnitlige udgift pr. elev i specialklasser og specialskole. VIVE har beregnet et forventet antal segregerede elever for Sønderborg Kommune som ligger på 276,5 elever. Det aktuelle elevtal er 325 elever.

Arbejdet med mellemformer blev iværksat i 2020 og første år blev derfor brugt til implementering af ovenstående indsatser. Effekten af bevægelsen fra special- til almen er igangsat, men det kan endnu ikke ses tydeligt i data for skoleåret 2020/2021.

Graf 7: Inklusionsgrad fordelt på almenområde, mellemformer og specialområde for december 2021.

 

4. Fravær

Dette afsnit medtaget både elevers og personale på skolernes fravær. Dette er ikke obligatoriske indikatorer for kvalitetsrapporten, men er politisk besluttede indikatorer, som det i Sønderborg Kommune ønskes at følge.

Elevfravær

Fravær er et symptom og tegn på forhold, der ikke fungerer i barnets/den unges liv, og der kan derfor være flere forskellige årsager til skolefraværet. På længere sigt kan mistrivsel få konsekvenser for barnet/den unges sociale liv og udvikling.  Uanset baggrunden er det væsentligt at forstå, at der bag ethvert længerevarende fravær er et udsat barn eller en ung, der er i mistrivsel.

Sønderborg Kommune har gennem de seneste år set en stigning af elever, der ikke har gået kontinuerligt i skole.

Over en femårig periode har gennemsnittet for fraværet for skolelever i Sønderborg Kommune dog ligget nogenlunde stabilt med en variation på et procentpoint. Den samme tendens ses for hele landet, hvor variationen har været på 0,9 procentpoint. Sønderborg Kommune ligger for skoleåret 2020/2021 0,4 procentpoint lavere end gennemsnittet for hele landet. 

I Sønderborg Kommune ønsker vi at styrke det tværgående samarbejde omkring den enkelte elev, og de fællesskaber eleven færdes i med henblik på at sikre og understøtte, at alle elever får en vellykket skolegang.  Målet er at (gen)skabe glæden, stoltheden og motivationen for at gå i skole. Målet er også, at de professionelle i netværket får et fælles afsæt, en mere ensartet praksis på tværs af skole og de tværfaglige distrikter, som sikrer involvering og rettidig indsats over for det enkelte barn/den unge.

Med baggrund i en indsatstrappe, ønsker Sønderborg Kommune at implementere en tværgående plan til forebyggelse af elevfravær via indsatser på tværs af det forebyggende, foregribende og indgribende indsatsniveau. Formålet er at have øget fokus på deltagelse i undervisning og fællesskaber samt trivsel og motivation med det sigte at øge andelen af elever, som får en stabil og positiv skolegang. Herudover at give Sønderborg Kommune adgang til øgede redskaber, som kan styrke arbejdet med at øge elevernes deltagelse i skolen, elevernes relationer, fællesskaber og netværk på tværs. Den tværgående plan lægger samtidig op til at skabe mere sammenhængende forløb for eleverne og deres familier, hvor forskellige indsatser og handleplansmål understøtter hinanden.

Graf 8: Elevfravær over en fem årig periode

Graf 9: Elevfravær i Sønderborg Kommune over en treårig periode fordelt på kategorier

Graf 10: Elevfravær fordelt på kategorier pr. skole for skoleåret 2020/2021

Graf 11: Antal elever fordelt pr. skole med fravær på over 10 og 15% ved sygdom og ulovligt fravær.

Sygefravær for skolernes ansatte

I nedenstående tabel ses skolernes fraværsprocent fordelt pr. måned og samlet for skoleåret 2020/2021. For Lysabild Børneunivers, Nybøl Børneunivers samt Fynshav Børneunivers indgår hele institutionens personale i opgørelsen.

Tabel 2: Sygefraværsprocent for ansatte på folkeskolerne i Sønderborg Kommune

Der er uddannet 155 faglige vejledere i Sønderborg Kommunes folkeskoler. Det overordnede formål med uddannelse af faglige vejledere og implementering af faglig vejledning og undervisningsvejledere på skolerne i Sønderborg Kommune er, at skabe grundlag for udvikling af en læringsorienteret og refleksiv faglig kultur i skolen, der bidrager til at give lærerne større indsigt i egen praksis, og som understøtter en løbende udvikling af undervisningen og elevernes læringsmuligheder.

De faglige vejlederes opgave er at være med til at sikre en fortsat udvikling af de forskellige fagområder i skolen og at understøtte lærernes professionelle udvikling og læring samt styrke den pædagogiske og didaktiske udvikling på skolen. Vejledernes opgave er at bidrage til, at lærerne deler deres undervisningspraksis med hinanden og lærer af hinanden og med hinanden.

De faglige vejleder mødes til 5 årlige netværksmøder på tværs af skolerne. Målet med netværksmøderne er at skabe grundlag for videndeling mellem folkeskolerne. De faglige netværk er et forum for udveksling af erfaringer og indhentning af inspiration udefra. På netværksmøderne får vejlederne oplæg fra inviterede oplægsholdere og videndeler om initiativer og erfaringer fra de andre skoler i netværket. Modellen sikrer sammenhæng mellem input udefra – for eksempel nyt fra forskningen samtidig med, at vejlederne lærer af hinandens gode erfaringer. Målet er, at inspiration og viden fra netværksmøderne når ud til de enkelte fagteam og ud i lærernes praksis på alle skoler. Evalueringsrapporten om implementering af faglig vejledning på skolerne fra efteråret 2020 viser et fortsat ønske og behov om opkvalificering i forhold til vejlederrollen.

I skoleåret 2021/2022 arbejder skolerne i samarbejde med VidensBy Sønderborg med de anbefalinger, som evalueringsrapporten fra efteråret 2020 peger på, samtidig med at vejlederne skal biddrage til udarbejdelsen af mulige scenarier for den fortsatte implementering af faglig vejledning i Sønderborg Kommune.

Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse af folkeskolen og SFO 2020

Som en del af aftalen om Ledelse og Kompetencer i den offentlige sektor, gennemføres der en række landsdækkende brugertilfredsundersøgelser på en række velfærdsområder i perioden 2019-2022. Undersøgelsen af forældrenes tilfredshed med folkeskole og SFO er den første i rækken.

Brugertilfredshedsundersøgelsen af folkeskolen og SFO er gennemført af Danmarks Statistik i 2020. I spørgeskemaet er tilfredsheden på de enkelte spørgsmål målt på en skala fra 1 til 5 ved fem svarkategorier: ”meget utilfreds” (1), ”utilfreds” (2), ”hverken eller”, (3) ”tilfreds” (4) og ”meget tilfreds” (5).  Undersøgelsen involverer svar fra 170.000 forældre.

På baggrund af erfaringerne fra nødberedskab i SFO’er under corona nedlukningen, er det besluttet i Sønderborg Kommune at sætte fokus på dannelses- og læringsperspektivet i SFO’erne.

VidensBy Sønderborg vil derfor arbejde målrettet ind i opstartsfasen med henblik på, at udvikle den pædagogiske del. Det første møde med SFO ledere har været afholdt, og der ønskes ikke én model for kvalificering, men lokale modeller pr. skole. Næste skridt bliver at facilitere et møde, hvor udviklingspotentialet pr. skole drøftes.

Derudover afholdes der årligt en SFO dag hvor børn og pædagogiske personale mødes og får mulighed for, at deltage i aktiviteter på tværs af SFO’er og børnegrupper. VidensBy Sønderborg har udarbejdet et katalog for SFO over åben skole tilbud ift. idrætsforening og har faciliteret et maddannelsespilotprojekt i Hørup Centralskoles SFO.

Graf 12: Andel i pct. ud fra spørgsmålet: hvor tilfreds eller utilfreds er du med dit barns SFO?
 

Graf 13: Andel i pct. ud fra spørgsmålet: hvor tilfreds eller utilfreds er du med dit barns SFO?

Graf 14: Besvarelse for Sønderborg Kommune fordelt på skoler. Ud fra spørgsmålet: hvor tilfreds eller utilfreds er du med dit barns SFO?

Graf 15: Antal af elever i alt samt elever i SFO pr. skole. Data er for skoleåret 2020/2021 og kun for almenelever.

Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse er en proces, som starter i 8.klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod slutningen af 9. og 10.klasse. UPV omfatter alle elever i folkeskolen.

Uddannelsesparathedsvurderingen er ændret fra 2020 og frem. Alle elever bliver nu vurderet på både EUD, HF og GYM (dvs. 3 forskellige vurderinger) upåagtet hvad de ønsker af ungdomsuddannelse. Tidligere blev eleverne udelukkende vurderet på den enkeltes ønskede ungdomsuddannelse. Dermed er tallene fra 2020 ikke umiddelbart sammenlignelige med tidligere år.

Graferne i dette afsnit viser alene uddannelsesparatheds-vurderingerne for elever i almen.

Graf 16: Antal af ikke-uddannelsesparate og uddannelsesparate fordelt på skoler. Almenområdet 9. og 10. klasse juni 2021.

Graf 17: Andel af ikke-uddannelsesparate og uddannelsesparate i Sønderborg Kommune i pct.

Graf 18: Andel af elever fordelt på skoletype i pct. 2021

”Øvrigt” består bl.a. af unge der søger STU, tager til udlandet, vælger at arbejde, starter i specialskole eller flyverskole osv. Det er de elever, som ikke er registreret via optagelse.dk, og derfor lægger deres ansøgning/plan under ”øvrigt”.

Graf 19: Tilmeldingen til ungdomsuddannelser i Sønderborg Kommune 2019-2020.

Graf 20: Tilmeldingen til ungdomsuddannelser fordelt på Sønderborg Kommune og landstal 2021.